The UnSustainability Report 2023 – DK

Deloitte Economics

5.250.443 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Der er behov for sætte tempoet gevaldigt op, hvis vi skal nå ambitionerne om at firdoble elproduktionen fra vindmøller og solceller samt femdoble produktionen fra havvindmøller i 2030. Hvis vi forestiller os, at vi kan øge tempoet, så vi kan installere 50 pct. mere ny vedvarende energi om året frem mod 2030, så ville CO2-gevinsten være betragtelig: en yderligere årlig CO2-fortænging på 750.063 tons i gennemsnit, og en effekt over syv år frem mod 2030 på i alt 5.250.443 tons CO2-besparelse for klimaet.

Sådan er beregningen lavet

Hvad ville være virkningen af at fjerne tilstrækkelige administrative byrder (for det meste tilladelsesprocedurer) til at fremskynde udbredelsen af den nuværende vedvarende e-energirørledning med 50 %.

Udgangssituation:

• Årlige vindmølleanlæg på land på 0,6 GW (Wind Europe 2022-2026 prognose, 2022)

• Årlige havvindinstallationer på 1,3 GW (Wind Europe 2022-2026 prognose, 2022)

• Årlige solcelleanlæg på 3,8 GW (prognose for Solarpower Europe 2021-2030, 2021)

• Kulstofintensiteten i elnettet er 190,5 kg CO2-ækv. MWh (indregnet i energiimport), dekarbonisering med 11,4 % om året (Ecoinvent 2022, European Energy Agency 2022)

Antaget indgreb:

• Ophævelsen af den administrative byrde gør det muligt at accelerere det planlagte udviklingstempo for vedvarende energiprojekter med det halve, hvilket tillader 50 % yderligere kapacitet at komme online hvert år indtil 2030.

• Kapacitetsfaktorer antages at være 25 % for landvind, 50 % for havvind, 12 % for solceller og 51 % for vandkraft (IEA, 2022).

Formodet effekt:

• Ved at bruge emissionsregnskabsmetoden fra Det Europæiske Energiagentur antages vedvarende kilder at levere drivhusgasfri elektricitet.

• Kun virkningen af den trinvise 50 % vedvarende elektricitetskapacitet er medtaget (netto fra antaget fortsatte dekarboniseringsbestræbelser i hvert land som inkluderet i basislinjen)

Begrænsninger:

• I overensstemmelse med Det Europæiske Miljøagentur og Drivhuset, tages der ikke højde for livscyklusvurderingen af emissioner fra vedvarende energiaktiver (emissioner knyttet til fremstilling og installation af aktiverne). Disse emissioner er meget afhængige af det sted, hvor komponenterne blev fremstillet.

Forøgelsen på 50 % i udviklingskapacitet er en vilkårlig antagelse, der er lavet som en del af hypotese-udvikling og er ikke understøttet af forskning.

Deloitte Economics

7.537.289 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Det går alt for langsomt med at reducere udledningerne fra transportsektoren. De nye benzin- og dieselbiler, som bliver købt i dag, vil stadig køre på vejene om 15 år. Dermed går der rigtig lang tid før alle biler vil være nuludslipsbiler. Forestiller man sig, at vi satte en prop i købelysten og i stedet rykkede lidt tættere sammen i de biler vi allerede har, så ville CO2-reduktionen være ganske betragtelig. Det viser beregninger fra Deloitte Economics. Øgeder vi således det gennemsnitlige passagerantal i bilerne med 25% - fra 1.08 passagerer til 1.35, så vil vi årligt kunne spare 1.076.756 tons CO2, eller lidt over 7,5 millioner tons frem mod 2030. Det svarer til omtrent de samlede emissioner ved fuld livscyklus fra ca. 2,05 mio. biler.

Sådan er beregningen lavet

Hvad ville virkningen være af at øge det gennemsnitlige sædeforbrug med 25 % til 1,35 sæder pr. rejse?

Udgangssituation:

Den gennemsnitlige pendlingsdistance (tur-retur) er 44,2 km (Danmarks Statistik, 2021-basislinje)

Det samlede antal arbejdspendlere i Danmark er 2,9 millioner (Danmarks Statistik, 2021 baseline)

67 % af pendlerne bruger egen bil til at pendle (Dansk Industri , 2021)

Det gennemsnitlige sædeforbrug pr. bil under arbejdspendling er 1,08 ( Vejdirektoratet , 2022)

Danske arbejdere pendler og gennemsnitligt 180 dage om året, forudsat 16 % fjernarbejde (Dansk Industri , 2022)

Antaget indgreb:

bilpooling er implementeret (f.eks. dedikerede vejbaner, afgiftssystem, skattefradrag)

Som følge heraf stiger det gennemsnitlige sædeforbrug med 25 % til 1,35 sæder pr. tur.

Formodet effekt:

Som et resultat af stigningen i sædeforbrug fjernes det, der svarer til 360.000 biler fra den daglige pendling (1,4 millioner biler pendler, fra 1,8 millioner), hvilket omsættes til undgåede emissioner.

Undgåede emissioner estimeres ved hjælp af livscyklusvurderingsdata ( dvs. inklusive emissioner fra køretøjsfabrikation, fra Ecoinvent 2022)

Begrænsninger:

Fordelingen af brændstof og tilhørende emissioner for den danske bilbestand er estimeret ud fra salgsdata for 2021 og brugt som en statisk variabel. Dette skaber og overrepræsentation af elektriske køretøjer i de første par år af analysen, som bør resorberes over tid (dette udmønter sig i mere konservative skøn over virkningen).

Stigningen på 25 % i sædebrug er en vilkårlig antagelse, som er en del af hypoteseudvikling og er ikke understøttet af forskning.

Deloitte Economics

543.600 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Der vil være meget energi og dermed også CO2 og penge at spare, hvis en langt større andel af de kommunale bygninger blev energirenoveret, så deres energimærke blev løftet til minimum energimærke C. Beregninger fra Deloitte Economics viser, at hvis man forbedre energimærkningen på de 68 procent af kommunale bygninger, der er under energimærke C, så ville man i gennemsnit årligt kunne spare 77.567 ton CO2, eller 543.600 ton CO2 frem mod 2030. I CO2-ækvivalenter, svarer det omtrent til 72.000 danskeres samlede CO-aftryk (Kilde: Danmarks Statistik, 2021).

Sådan er beregningen lavet

Hvilken effekt vil det have ved at løfte byggebudgetrammen for danske kommuner, så der kan afsættes mere kapital til at øge energieffektiviteten i kommunalt byggeri gennem renoveringsprojekter? Estimaterne for denne barriere hviler på en undersøgelse fra Transition.nu (2021).

Udgangssituation:

68 % af kommunale bygninger har en D-energiklassificering eller derunder.

Det nuværende energiforbrug fra kommunale bygninger er 3,1 TWh om året, hvilket svarer til drivhusgasemissioner på 361 kiloton CO 2 eq om året.

Antaget indgreb:

investeres i , at mulige forbedringer udføres (f.eks. isolering, solafskærmninger, ventilationsanlæg mv.) for væsentligt at løfte kommunale bygningers energimærke.

Renoveringsarbejdet antages at foregå over tre år (det fulde udbytte af renovering opnås i år 3).

Formodet effekt:

20 % af de kommunale bygninger har D-energimærket eller under energimærket.

De ombygninger og renoveringer, der er realiseret på de opgraderede bygninger, udmønter sig i energibesparelser på 734 GWh om året og undgik tilhørende drivhusgasemissioner på 90,6 kilotons om året.

Begrænsninger:

Vi bruger den mest virkningsfulde af de to scenarier foreslået af Transition.nu. Et scenarie, der kun fokuserer på "rentable" eftermonteringer (under 2020 energipriser) antyder undgåede drivhusgasemissioner på 79,1 kilotons om året. Det valgte scenarie på 90,6 kiloton ser bort fra rentabilitetsestimater.

Arbejdet fra Transition.nu, som vores resultater er baseret på, er baseret på en analyse af 6.418 kommunale energimærker, ekstrapoleret til den nationale kommunale byggepark (20.427 enheder).

Deloitte Economics

5.104.350 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Ifølge beregninger fra Deloitte Economics Hvis man stoppede med at dræne 50% af lavbundsjordene og konverterede dem til græsjord i 2030, så vil CO2-gevinsten være 5.104.350 tons CO2. Det svarer til et bidrag på godt og vel en fjerdedel af vejen til at nå Danmarks 70 pct. mål i 2030.

Sådan er beregningen lavet

Hvad ville det være, hvis halvdelen af den danske tørvejord, der i dag bruges til at dyrke afgrøder, bliver til græsarealer.

Udgangssituation:

Der dyrkes 171.000 ha tørvejord i Danmark ( Danmarks Naturfredningsforening , 2022)

Antaget indgreb:

50 % af afgrødens tørvejord omdannes til græsarealer ( dvs. ikke mere dyrkning) – Det er et regeringsmål. Fuld jordomlægning er progressiv over en periode på tre år.

Formodet effekt:

Græstørvejord stopper ikke med at udlede drivhusgasser, men deres emissioner er meget svagere end afgrødejord. Emissionsfaktorer fra IPCC, som oplyst af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (2020) finder, at græsarealer i gennemsnit udleder 10,0 tons CO 2 ækv. hektar om året mindre end dyrkede arealer (et fald på 27 %).

Vi antager en lige blanding af jord med et kulstofindhold >12% og land med et kulstofindhold mellem 6% og 12% (to almindelige internationale klassifikationer).

For græsarealer antager vi flerårigt græs, mens dyrket mark anses for dyrket i omdrift.

Begrænsninger:

Måling af drivhusgasemissioner fra jord afhænger af atmosfæriske overvejelser og bredere overvejelser relateret til de lokale økosystemer. Præcise målinger varierer derfor fra år til år og er forbundet med en vis usikkerhed.

Deloitte Economics

4.965.682 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Ifølge beregninger fra Deloitte Economics, så vil der være globale klimagevinster at hente, ved at øge genanvendelse af e-affald, samt generelt skrue op for cirkulært forbrug.

Øget genanvendelse af e-affald

Hvis vi i Danmark øger mængden af genanvendt e-affald med 25%, vil den årlige CO2-gevinst gennemsnitligt være 58.591 tons CO2. Det svarer til 410.140 tons CO2 sparet frem mod 2030.

Øget cirkulært forbrug

Hvis nogle af de mest klimabevidste forbrugere skiftede til cirkulært forbrug i 50% af deres budget, ville den årlige CO2-gevinst være 650.792 tons CO2 eller 4.555.542 tons CO2 frem mod 2030

For begge disse tal er det ikke muligt at betragte CO2-besparelsen i forhold til vores nationale klimamål. Det skyldes at produktionen af mange af de produkter, der er tale om, og dermed også CO2-udledningen, sker i andre lande end i Danmark. Derfor taler vi her om globale klimagevinster.

Sådan er beregningen lavet

Øget genanvendelse af e-affald

Hvad ville være den globale effekt af at indsamle og genbruge 50 % mere af Danmarks elektroniske affaldsprodukter?

Udgangssituation:

179 kilotons affaldselektronik hvert år (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Den nuværende indsamlingsprocent for elektronisk affald er 44 % (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Den nuværende genanvendelsesprocent for elektronisk affald er 82 % (af indsamlet affald, Eurostat), det vil sige 64,8 kilotons

Antaget indgreb:

Uafhentet elektronikaffald indsamles og genanvendes med den aktuelle genanvendelsesprocent for hver geografi

50 % af det nygenanvendte affald gennemgår en optimeret genbrugsproces, hvor transportveje er optimeret, og hvor der anvendes højkvalitets materialegenvindingsmetoder.

Formodet effekt:

Effekten af optimeret genanvendelse antages at være 2,01 kg undgået drivhusgasemission pr. kg affald af elektronisk udstyr (Bond, 202, under et projekt finansieret af European Regional Development Fund)

Elektronisk affald (og relateret genbrug) antages at vokse med 1,4 % hvert år, baseret på den historiske vækstrate for enheder, der markedsføres (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Begrænsninger:

Metoden til estimat af affald er baseret på en "placed on market"-tilgang (POM). POM-tilgangen estimerer affaldsgenerering baseret på mængden af solgte enheder i en given geografi og giver typisk højere estimater end andre statistiske estimater af elektronisk affald.

Virkningen af den nuværende genbrugsmetode er svingende og er svær at vurdere konsekvent. Af denne grund fokuserer vores vurdering kun på uafhentet affald, der gennemgår genanvendelse af høj kvalitet for at undgå at lave antagelser om genanvendelsesprocenterne for de nuværende genanvendelsesmetoder.

CO 2 -besparelsesforudsætningerne for optimeret genanvendelse (2,01 kg pr. kg affald) er taget fra Bond, 2022 under et projekt af European Regional Development Fund. Forskningen er en kombineret tilgang af materialestrømsanalyse og livscyklusvurdering. Disse resultater er sandsynligvis undervurderet for genanvendelse af høj kvalitet: Resultater fra en livscyklusvurdering udført af Deloitte på kritisk materialegenvinding fra elektronisk affald tyder på en 2,04 kg/kg pr. kg affaldspåvirkning på undgåede emissioner.

De 50 % af affaldet, der går gennem optimeret genanvendelse, er en vilkårlig antagelse, som er en del af hypoteseudviklingen og er ikke understøttet af forskning.

Øget cirkulært forbrug

What would be the impact of increasing the circularity of consumer goods (i.e. repairing damaged goods or buying goods second-hand rather than purchasing brand new items or replacing items when they break)?

Baseline situation:

Consumption-based GHG emissions are 7.3 tonnes per capita per year (Global Carbon Project 2022, 2019 base year).

Yearly aggregate consumption is EUR 24,410 per capita (Eurostat, 2019 base year).

Consumption-based GHG decreases by 1.9% yearly.

Assumed intervention:

A range of policy measures are implemented to incentivise the switch to circularity (e.g. a reduced VAT rate on repair services and second-hand goods).

A share of the Nordic population is assumed to be “eco-active” and take active steps to take climate considerations into account in its consumption patterns (e.g. buying more sustainable products, actively manage waste, etc.). Eco-active consumers are assumed to switch a share of their consumption towards circularity when possible.

The share of eco-active consumers is estimated to be 21.3% in the Nordics and grows at a pace of 2.6 percentage points every year (based on European data from a 2022 GfK panel, using a median scenario).

Assumed impact:

Using the composition of Eurostat’s harmonised index of consumer prices (2022) as a proxy for consumption expenditure structuring, 9.4% of aggregate consumption is assumed to be spent on goods that are eligible to circularity (e.g. small appliances, toys, clothing items).

50% of end-of-life goods are assumed to be repairable or available as second-hand items rather than purchased from new again.

Repaired or second-hand goods translate into avoided GHG emissions from new products.

The impact is expressed net of the trending decrease in consumption-based GHG emissions observed in the baseline.

Limitations:

By using aggregate consumption data, there is an implicit assumption that the CO₂ intensity is smoothed across the different items making the average consumer basket. This is a simplification due to data constraints that limits the precision of the analysis. It should however yield a more conservative impact assessment since manufactured goods on which repairs services can be performed are typically more CO₂ intensive than other items in the average consumption basket (e.g. services).

Nordic households typically demonstrate more eco-friendly consumption patterns than in most other European countries. The fraction of eco-friendly consumers in the Nordics is therefore likely to be underestimated.

When comparing the impact of repair services or second-hand purchases to the impact of material recovery (through recycling), it should be noted that the majority of GHG emissions for manufactured goods stem from manufacturing processes rather than from raw materials (hence the much larger impact of repair and reuse per product).

The 50% switch to circularity is an arbitrary assumption made as part of hypothesis-development and is not backed by research.

Deloitte Economics

4.965.682 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Ifølge beregninger fra Deloitte Economics, så vil der være globale klimagevinster at hente, ved at øge genanvendelse af e-affald, samt generelt skrue op for cirkulært forbrug.

Øget genanvendelse af e-affald

Hvis vi i Danmark øger mængden af genanvendt e-affald med 25%, vil den årlige CO2-gevinst gennemsnitligt være 58.591 tons CO2. Det svarer til 410.140 tons CO2 sparet frem mod 2030.

Øget cirkulært forbrug

Hvis nogle af de mest klimabevidste forbrugere skiftede til cirkulært forbrug i 50% af deres budget, ville den årlige CO2-gevinst være 650.792 tons CO2 eller 4.555.542 tons CO2 frem mod 2030

For begge disse tal er det ikke muligt at betragte CO2-besparelsen i forhold til vores nationale klimamål. Det skyldes at produktionen af mange af de produkter, der er tale om, og dermed også CO2-udledningen, sker i andre lande end i Danmark. Derfor taler vi her om globale klimagevinster.

Sådan er beregningen lavet

Øget genanvendelse af e-affald

Hvad ville være den globale effekt af at indsamle og genbruge 50 % mere af Danmarks elektroniske affaldsprodukter?

Udgangssituation:

179 kilotons affaldselektronik hvert år (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Den nuværende indsamlingsprocent for elektronisk affald er 44 % (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Den nuværende genanvendelsesprocent for elektronisk affald er 82 % (af indsamlet affald, Eurostat), det vil sige 64,8 kilotons

Antaget indgreb:

Uafhentet elektronikaffald indsamles og genanvendes med den aktuelle genanvendelsesprocent for hver geografi

50 % af det nygenanvendte affald gennemgår en optimeret genbrugsproces, hvor transportveje er optimeret, og hvor der anvendes højkvalitets materialegenvindingsmetoder.

Formodet effekt:

Effekten af optimeret genanvendelse antages at være 2,01 kg undgået drivhusgasemission pr. kg affald af elektronisk udstyr (Bond, 202, under et projekt finansieret af European Regional Development Fund)

Elektronisk affald (og relateret genbrug) antages at vokse med 1,4 % hvert år, baseret på den historiske vækstrate for enheder, der markedsføres (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)

Begrænsninger:

Metoden til estimat af affald er baseret på en "placed on market"-tilgang (POM). POM-tilgangen estimerer affaldsgenerering baseret på mængden af solgte enheder i en given geografi og giver typisk højere estimater end andre statistiske estimater af elektronisk affald.

Virkningen af den nuværende genbrugsmetode er svingende og er svær at vurdere konsekvent. Af denne grund fokuserer vores vurdering kun på uafhentet affald, der gennemgår genanvendelse af høj kvalitet for at undgå at lave antagelser om genanvendelsesprocenterne for de nuværende genanvendelsesmetoder.

CO 2 -besparelsesforudsætningerne for optimeret genanvendelse (2,01 kg pr. kg affald) er taget fra Bond, 2022 under et projekt af European Regional Development Fund. Forskningen er en kombineret tilgang af materialestrømsanalyse og livscyklusvurdering. Disse resultater er sandsynligvis undervurderet for genanvendelse af høj kvalitet: Resultater fra en livscyklusvurdering udført af Deloitte på kritisk materialegenvinding fra elektronisk affald tyder på en 2,04 kg/kg pr. kg affaldspåvirkning på undgåede emissioner.

De 50 % af affaldet, der går gennem optimeret genanvendelse, er en vilkårlig antagelse, som er en del af hypoteseudviklingen og er ikke understøttet af forskning.

Øget cirkulært forbrug

What would be the impact of increasing the circularity of consumer goods (i.e. repairing damaged goods or buying goods second-hand rather than purchasing brand new items or replacing items when they break)?

Baseline situation:

Consumption-based GHG emissions are 7.3 tonnes per capita per year (Global Carbon Project 2022, 2019 base year).

Yearly aggregate consumption is EUR 24,410 per capita (Eurostat, 2019 base year).

Consumption-based GHG decreases by 1.9% yearly.

Assumed intervention:

A range of policy measures are implemented to incentivise the switch to circularity (e.g. a reduced VAT rate on repair services and second-hand goods).

A share of the Nordic population is assumed to be “eco-active” and take active steps to take climate considerations into account in its consumption patterns (e.g. buying more sustainable products, actively manage waste, etc.). Eco-active consumers are assumed to switch a share of their consumption towards circularity when possible.

The share of eco-active consumers is estimated to be 21.3% in the Nordics and grows at a pace of 2.6 percentage points every year (based on European data from a 2022 GfK panel, using a median scenario).

Assumed impact:

Using the composition of Eurostat’s harmonised index of consumer prices (2022) as a proxy for consumption expenditure structuring, 9.4% of aggregate consumption is assumed to be spent on goods that are eligible to circularity (e.g. small appliances, toys, clothing items).

50% of end-of-life goods are assumed to be repairable or available as second-hand items rather than purchased from new again.

Repaired or second-hand goods translate into avoided GHG emissions from new products.

The impact is expressed net of the trending decrease in consumption-based GHG emissions observed in the baseline.

Limitations:

By using aggregate consumption data, there is an implicit assumption that the CO₂ intensity is smoothed across the different items making the average consumer basket. This is a simplification due to data constraints that limits the precision of the analysis. It should however yield a more conservative impact assessment since manufactured goods on which repairs services can be performed are typically more CO₂ intensive than other items in the average consumption basket (e.g. services).

Nordic households typically demonstrate more eco-friendly consumption patterns than in most other European countries. The fraction of eco-friendly consumers in the Nordics is therefore likely to be underestimated.

When comparing the impact of repair services or second-hand purchases to the impact of material recovery (through recycling), it should be noted that the majority of GHG emissions for manufactured goods stem from manufacturing processes rather than from raw materials (hence the much larger impact of repair and reuse per product).

The 50% switch to circularity is an arbitrary assumption made as part of hypothesis-development and is not backed by research.

Deloitte Economics

6.299.981 ton

Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.

Det giver både fyldte maver, bedre økonomi - og gevinster på klimakontoen at reducere madspildet. Beregninger fra Deloitte Economics viser, at reducerede vi madspildet med 50%, så ville vi i 2030 kunne have hevet i alt  6.299.981 ton CO2 ud af atmosfæren.

Sådan er beregningen lavet

Hvad ville være den globale effekt af at reducere Danmarks årlige madspild med 50 % inden 2030 (på en 2020-baseline).

Udgangssituation:

1.286 kilotons mad er gået til spilde i Danmark i 2020 (Eurostat, 2022, 2020 data).

Forbrugsbaserede drivhusgasemissioner falder årligt med 1,9 % i Danmark

Madspild betragtes på tværs af hele værdikæden, dette omfatter primærproduktion, forarbejdning og fremstilling, detailhandel og distribution, restauranter og madservice samt husholdninger.

Antaget indgreb:

Politikker og incitamenter tillader et gradvist fald i madspild, for at nå 50 % af 2020-basislinjen i 2030 (lineær progression).

Formodet effekt:

Det fjernede madaffald antages at være forbrugt, hvilket fortrænger behovet for fødevareproduktion og de drivhusgasemissioner, der er forbundet med produktionen af den pågældende fødevare.

Madaffald er fordelt i tre kategorier (dyr, vegetabilsk og blandet) ved hjælp af European Waste Catalogue for Statistics (EWC-Stat), ved hjælp af en række koefficienter til at justere for fraktionen af materialer, der er uegnede til konsum, der er indlejret i disse affaldsstrømme ( Caldeira ). et al., 2022).

For hver af madspildskategorierne er en gennemsnitlig CO 2 eq - indhold er estimeret ved hjælp af Concitos "Store klimadatabase". Følgende CO 2 intensitetsfaktorer er vedtaget:

4,26 kg CO 2 ækv. kg animalsk madaffald.

1,33 kg CO 2 ækv. pr kg vegetabilsk madaffald.

2,80 kg CO 2 ækv. kg blandet madaffald (antaget at være en blanding af vegetabilsk og animalsk).

Faldet i drivhusgasemissioner medregnes fratrukket trendende forbrugsrelateret fald (observeret i perioden 2015-2019 som rapporteret af Global Carbon Project og betragtet som en del af basislinjen).

Begrænsninger:

Madspild er notorisk vanskeligt at estimere pålideligt (se f.eks . arbejde fra World Food Programme), især ud fra et værdikædesynspunkt. Den valgte tilgang er ufuldkommen, men bygger på de nyeste data og forskning, der er tilgængelig om emnet.

Alternative affaldsestimater ved hjælp af materialestrømsanalyse af Caldeira et al (2022) viser sammenlignelige resultater som estimaterne fra den tilgang, der er anvendt her for Danmark (det eneste nordiske land, der er omfattet af forskningen).

Concito

3.200.000 ton

Så meget CO2 vil kunne spares i 2030.

Fangst af CO₂ er et af de mange nødvendige værktøjer, som skal tages i brug, hvis vi skal nå de nye klimamål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, CO₂-neutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050. Staten forventer, at CO2-fangst skal levere mindst 3,2 mio. tons CO2-reduktioner allerede i 2030, og med de nye klimamål for 2045 og 2050 vil der være behov for væsentligt mere CO₂-fangst frem mod 2050. Ifølge en ny vurdering fra CONCITO vil der være behov for 14 mio. tons negative udledninger i 2050, hvis vi skal nå det nye reduktionsmål på 110 pct²⁸.