Deloitte Economics
4.965.682 ton
Så meget CO2 vil kunne spares frem mod 2030.
Ifølge beregninger fra Deloitte Economics, så vil der være globale klimagevinster at hente, ved at øge genanvendelse af e-affald, samt generelt skrue op for cirkulært forbrug.
Øget genanvendelse af e-affald
Hvis vi i Danmark øger mængden af genanvendt e-affald med 25%, vil den årlige CO2-gevinst gennemsnitligt være 58.591 tons CO2. Det svarer til 410.140 tons CO2 sparet frem mod 2030.
Øget cirkulært forbrug
Hvis nogle af de mest klimabevidste forbrugere skiftede til cirkulært forbrug i 50% af deres budget, ville den årlige CO2-gevinst være 650.792 tons CO2 eller 4.555.542 tons CO2 frem mod 2030
For begge disse tal er det ikke muligt at betragte CO2-besparelsen i forhold til vores nationale klimamål. Det skyldes at produktionen af mange af de produkter, der er tale om, og dermed også CO2-udledningen, sker i andre lande end i Danmark. Derfor taler vi her om globale klimagevinster.
Sådan er beregningen lavet
Øget genanvendelse af e-affald
Hvad ville være den globale effekt af at indsamle og genbruge 50 % mere af Danmarks elektroniske affaldsprodukter?
Udgangssituation:
179 kilotons affaldselektronik hvert år (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)
Den nuværende indsamlingsprocent for elektronisk affald er 44 % (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)
Den nuværende genanvendelsesprocent for elektronisk affald er 82 % (af indsamlet affald, Eurostat), det vil sige 64,8 kilotons
Antaget indgreb:
Uafhentet elektronikaffald indsamles og genanvendes med den aktuelle genanvendelsesprocent for hver geografi
50 % af det nygenanvendte affald gennemgår en optimeret genbrugsproces, hvor transportveje er optimeret, og hvor der anvendes højkvalitets materialegenvindingsmetoder.
Formodet effekt:
Effekten af optimeret genanvendelse antages at være 2,01 kg undgået drivhusgasemission pr. kg affald af elektronisk udstyr (Bond, 202, under et projekt finansieret af European Regional Development Fund)
Elektronisk affald (og relateret genbrug) antages at vokse med 1,4 % hvert år, baseret på den historiske vækstrate for enheder, der markedsføres (United Nations University / United Nations Institute for Training and Research, 2020)
Begrænsninger:
Metoden til estimat af affald er baseret på en "placed on market"-tilgang (POM). POM-tilgangen estimerer affaldsgenerering baseret på mængden af solgte enheder i en given geografi og giver typisk højere estimater end andre statistiske estimater af elektronisk affald.
Virkningen af den nuværende genbrugsmetode er svingende og er svær at vurdere konsekvent. Af denne grund fokuserer vores vurdering kun på uafhentet affald, der gennemgår genanvendelse af høj kvalitet for at undgå at lave antagelser om genanvendelsesprocenterne for de nuværende genanvendelsesmetoder.
CO 2 -besparelsesforudsætningerne for optimeret genanvendelse (2,01 kg pr. kg affald) er taget fra Bond, 2022 under et projekt af European Regional Development Fund. Forskningen er en kombineret tilgang af materialestrømsanalyse og livscyklusvurdering. Disse resultater er sandsynligvis undervurderet for genanvendelse af høj kvalitet: Resultater fra en livscyklusvurdering udført af Deloitte på kritisk materialegenvinding fra elektronisk affald tyder på en 2,04 kg/kg pr. kg affaldspåvirkning på undgåede emissioner.
De 50 % af affaldet, der går gennem optimeret genanvendelse, er en vilkårlig antagelse, som er en del af hypoteseudviklingen og er ikke understøttet af forskning.
Øget cirkulært forbrug
What would be the impact of increasing the circularity of consumer goods (i.e. repairing damaged goods or buying goods second-hand rather than purchasing brand new items or replacing items when they break)?
Baseline situation:
Consumption-based GHG emissions are 7.3 tonnes per capita per year (Global Carbon Project 2022, 2019 base year).
Yearly aggregate consumption is EUR 24,410 per capita (Eurostat, 2019 base year).
Consumption-based GHG decreases by 1.9% yearly.
Assumed intervention:
A range of policy measures are implemented to incentivise the switch to circularity (e.g. a reduced VAT rate on repair services and second-hand goods).
A share of the Nordic population is assumed to be “eco-active” and take active steps to take climate considerations into account in its consumption patterns (e.g. buying more sustainable products, actively manage waste, etc.). Eco-active consumers are assumed to switch a share of their consumption towards circularity when possible.
The share of eco-active consumers is estimated to be 21.3% in the Nordics and grows at a pace of 2.6 percentage points every year (based on European data from a 2022 GfK panel, using a median scenario).
Assumed impact:
Using the composition of Eurostat’s harmonised index of consumer prices (2022) as a proxy for consumption expenditure structuring, 9.4% of aggregate consumption is assumed to be spent on goods that are eligible to circularity (e.g. small appliances, toys, clothing items).
50% of end-of-life goods are assumed to be repairable or available as second-hand items rather than purchased from new again.
Repaired or second-hand goods translate into avoided GHG emissions from new products.
The impact is expressed net of the trending decrease in consumption-based GHG emissions observed in the baseline.
Limitations:
By using aggregate consumption data, there is an implicit assumption that the CO2 intensity is smoothed across the different items making the average consumer basket. This is a simplification due to data constraints that limits the precision of the analysis. It should however yield a more conservative impact assessment since manufactured goods on which repairs services can be performed are typically more CO2 intensive than other items in the average consumption basket (e.g. services).
Nordic households typically demonstrate more eco-friendly consumption patterns than in most other European countries. The fraction of eco-friendly consumers in the Nordics is therefore likely to be underestimated.
When comparing the impact of repair services or second-hand purchases to the impact of material recovery (through recycling), it should be noted that the majority of GHG emissions for manufactured goods stem from manufacturing processes rather than from raw materials (hence the much larger impact of repair and reuse per product).
The 50% switch to circularity is an arbitrary assumption made as part of hypothesis-development and is not backed by research.